Fokusområde:
Børneklubber og børneevents
- Tænker du også på børnene i dit lokalområde?
Læs mere:
Vi ønsker at hjælpe lokale kirker med at henvende sig til de børn, der normalt ikke kommer i kirke. Vi kan hjælpe med forskellige børneevents, opstart af børneklubber, og børnelejre.
Vi kan også hjælpe med mange andre opgaver for børn og voksne såsom familiegudstjenester og ledertræning af børnekirkens medarbejdere.
Events
Vi medvirker ved forskellige kristne børneevents i samarbejde med lokale kirker. Det kan f.eks. være børneuger eller endagsarrangementer. Målet for disse events er at bygge bro imellem børn i lokalsamfundet og kirker.
Børneklubber
Vi tror, at kristne børneklubber i børnenes nærmiljø er rigtig vigtige. I børneklubben er der plads til både leg, hygge, bibelhistorier, bøn og forskellige aktiviteter. Samtidig kan børnene møde folk fra lokale kirker. Børneklubber kan afholdes hver uge, hver anden uge eller en gang om måneden.
Børneklubber og børneevents på abonnement
Vi tror, at en kirke med lokal forankring kan gøre en stor forskel for børn. Derfor vil vi gerne tilbyde vores hjælp til din kirke gennem en række månedlige børneklubber eller børneevents – feks. 3, 5 eller 8 events i løbet af et år som en slags “abonnementsordning”.
Læs mere om børneklubber og børneevents på abonnement.
Lejre
Vi har arrangeret børne- og teenlejre i over 60 år og medvirker også på forskellige kirkers børnelejre.